Her i formiddags bagte jeg 60 Pitabrød, det tager virkeligt ikke lang tid og de er rare at have i fryseren til nem aftensmad eller til en god overraskelse i madkassen. Nem opskrift på pitabrød får i her.
(Jeg har bagt to forskellige slags en med hvedemel og en med halv sigtet rugmel)
Til 12 stk skal du bruge følgende:
4,5 dl vand – 25 gram gær – 1 tsk. salt og ca. 700 gram hvedemel
Som alternativ kan du bruge dette: 4 dl vand, 1/2 dl kærnemælk – 25 gram gær – 1 tsk salt – 400 gram hvedemel – 300 gram halv sigtet rugmel
Du kan også sagtens bruge fuldkornshvede etc. så brug hvad du helst vil.
Hæld vand i en skål og udrør gæren deri, kom saltet i og melet lidt af gangen, hold lidt mel tilbage så ikke dejen bliver for tør, den skal være lige en smule fugtig. Ælt dejen godt og lad det hæve i ca. 1 – 1,5 time. Tænd ovnen på 250 grader. (Varmluft). Form dejen til 12 boller og rul dem flade med en kagerulle ca. 1 cm i højden. Bag dem på plade med bagepapir i ca. 6-8 minutter. De er færdige når de er hævet godt op og har fået en smule farve i siderne.
Find ideer til fyld i pitabrød HER
Lav fx også små minipizzaer med disse pitabrød – find opskriften HER
Er de fryseegnet?
Hej Mette, det kan du tro de er:)
Hvordan er de når man skal bruge den skiller de ad når man åbner dem
Hej Mette
Du skære dem igennem, dertil hvor du ønsker åbningen… Det er enkelt og de knækker ikke som købe pita ofte gør det 🙂
GENIALE!!!
Det er virkelig bare verdens bedste pitabrød!! Har lavet dem her til aften, og jeg lover, at jeg aldrig igen køber færdiglavede!! De var så enkle at lave og samtidig så enormt velsmagende!! 🙂
Så dejligt at høre <3
Dem vil jeg teste! Kan de også laves lidt mindre til madpakken, eller hæver de så ikke op i midten?
Hejsa
Du kan sagtens lave dem mindre 🙂 Ville nok bare skrue en smule ned for varmen, så skulle resultatet gerne blive det samme 🙂
Har lige testet en lidt mindre udgave. De er sååå fine! Glæder mig til at putte dem i madpakken!
Hvor lyder det bare super 🙂 Rigtig dejlig weekend til dig
Hej. Har lige bagt 2 plader pita efter opskriften og de smager dejligt og hæver på den helt rigtige måde. 🙂
Jeg havde bare lavet dem for flade, så der var ikke så meget krumme.
Nu glæder jeg mig til at opleve dem, efter de har været frossen.
Jeg bager også ciabattabrød og kom til at tænke på,
om du nogensinde har prøvet at hælde lidt olivenolie på pitaerne inden bagning?