Jeg er kæmpe fan af denne slags løsninger. I kender det sikkert også; at stå en sen eftermiddag og kigge ned i supermarkedets køleboks for, at finde på dagens aftensmad, og man hverken har ret meget tid eller fantasi til, hvad der skal serveres for familien.
Til madpakken kommer jeg lidt grøn salat, tomat, agurk og majs sammen med kyllingen i fajitabrødet, uden at fylde dem for meget, så de er nemme for børnene at jonglere med i farten. Når vi spiser dem til aften, fylder vi lidt ekstra i dem sammen med lidt dressing. Krydderiblandingen er der masser af smag i, så der er ikke behov for anden smagsgiver, da det i sig selv smager virkelig lækkert.
Opskrift:
- Kom kyllingen på en varm pande med lidt olie. Steg kyllingen til saften er helt klar og kødet har en temperatur på 75 grader. Tilsæt krydderiblandingen, rør hurtigt rundt og tilføj 1/2 dl vand. Lad kyllingen simre et par minutter.
- Lun fajitabrødet i ovnen 1-2 minutter, kom fyld i de lune brød og servér. Eller lad dem køle af og kom i madkassen.
- Fyldet er jo op til, hvad dine børn kan lide. Men salat, agurker, tomat og lidt majs hitter hjemme hos os.
Hvis I ønsker et nemt og sundt alternativ til den fajitamadpakke som ovenfor, så kan I røre den færdige kylling op med lidt skyr eller creme fraiche, tilføje til grønne ærter og majs og så komme i brødet. Så er der hvert faldt ikke noget, som der smutter for de små fingre og det smager skønt!
I kan se masser af skønne opskrifter med kylling her på bloggen