Spinatboller

Verdens bedste sunde is – Nicecream med bærsymfoni

nicecream - vegansk is opskriftI dag skal i have en rigtig hygge opskrift, nemlig en opskrift på nicecream.

Nicecream er et nyere ord som vist er lidt af et internet fænomen, oprindeligt kaldte man det bare for Vegansk is. I denne opskrift har jeg valgt at lave to varianter af isen. Både en med avokado og en med banan. Så kan i selv vælge hvad i er mest til. Avokadoen kan slet ikke smages i isen, banan kan man svagt ane. Begge frugter er med til at søde isen og “puffe” den op i blendeprocessen så den bliver dejlig cremet og fluffy som en god softice.

Min blender / foodprocessor er lige stået af, så jeg har lavet denne med en stavblender – men jeg vil anbefale at bruge en foodprocessor eller blender, det tager knapt så lang tid :-).

Til (4 personer) ca. 500 g nicecream med bærsymfoni skal du bruge:

  • 300 g frosne blandede bær (køb evt. den pose der hedder bærsymfoni)
  • 2 store gule banan eller 2 store modne avokadoer
  • 200 g kokosmælk, ryst dåsen inden du åbner den
  • 1 tsk. vanilje pulver

Topping:

  • 1 håndfuld friske bær til topping

Sådan laver du isen:

  1. Kom alle ingredienser i blenderen og blend i 7-8 minutter til det er blevet godt blandet sammen
  2. Stil isen i fryseren mindst 1 time – i stor form så det kan brede sig ud og hurtigere fryse..
  3. Inden servering røres isen rundt og toppes med friske bær

Kalorieindhold ved 4 portioner:

Med banan: 171 kcal

Med avokado: 259 kcal

Ved brug af kokosmælk light: 

Med banan: 117 kcal

Med avokado: 205 kcalnicecream sund vegansk is opskrift

 

***

bog om madpakker

Min bog sunde madpakker

udkom 31.07.2017 - køb den lige her


Følg bloggen på

Facebook - Instagram - Bloglovin

Fang mig på sundemadpakker@gmail.com

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatboller