Det er oftest børnenes madpakker der er i mit fokus. Jeg har nemlig ikke selv madpakke med, da jeg oftest arbejder hjemmefra. Men selvom det er herhjemme jeg spiser maden, kunne det lige så nemt have været i en madkasse, udgangspunktet er jo lidt det samme. Det skal være sundt og det skal mætte.
Tallerkenen ovenfor er en frokost jeg spiste en dag i sidste uge.
Det er rester fra køleskabet. Kartofler og kylling fra dagen før, skåret ud i små tern. Agurk, tomat, baby spinat, rugbrød og hytteost. Appelsinen kan vi kalde for frokost desserten.
Denne frokost, er meget sigende om hvad jeg oftest spiser til frokost, nemlig rester og grøntsager. Det er en god måde at undgå madspild på. Det er også en god måde til at holde den sunde livsstil, fordi det er hurtigt at lave og så er man ikke så tilbøjelig til alle de andre nemme løsninger, som ikke er så sunde.
Skulle det i madkassen havde jeg brugt en lille bøtte til hytteosten, og ellers blandet alle de udskåret ting sammen og lagt brøddet øverst.
Håber i får en skøn mandag, med dejlige madpakker hvad enten i spiser hjemme eller på jobbet.