Tips til hurtig og nem (sund) aftensmad

nem aftensmadJeg er hvis jeg selv skal sige det, ret kreativ når det kommer til hurtigt og nemt aftensmad. Jeg har altid lige tusinde ting der skal klares på den tid af dagen, så det er faktisk yderst sjældent at jeg står og laver aftensmad i ret lang tid, det er mest noget der høre sig weekenderne til.

Dette er et klassisk aftensmads måltid hos os. En salat, lidt ris (kunne også have været kartofler), og denne gang blev det hot wings dertil. Vi spiser rigtig meget kylling, det er når vi spiser kød i 8 ud af 10 tilfælde en eller anden form for kylling.

Overraskelsen til måltidet blev jordbærkoldskål, en dessert som blev drukket til maden. Det virker måske som en lidt mystisk blanding, men det smagte godt, alle blev mætte og alle var glade, hvad mere kan man så næsten forlange ? :-).

Jeg oplever ofte mine veninder tale om hvor presset de er omkring aftensmads tiden, og det er jo også det jeg selv oplever. Forskellen på dem og mig er nok bare at de gør rigtig meget ud af aftensmaden, hvor jeg prioriterer/tænker lidt anderledes. Jeg laver altid store portioner af fx gryderetter, fryser dem ned og har så til en gang hurtig mad en anden dag. Jeg laver også rigtig mange småretter i store portioner, som fx de her kyllinger igår. Den slags er fantastisk at have i fryseren, både når man har travlt, men også på dage hvor man simpelthen bare ikke har fantasi nok til at finde på dagens ret, for sådanne dage har vi vist alle ?!

Ved at lave mad på den måde, har jeg i løbet af en 2-3 dage hurtigt en masse små rester i køleskabet, hvilket er oplagt til en “idag skal vi spise rester dag”. En anden fordel ved denne måde er også at der altid er mange forskellige ting på bordet, hvilket betyder at der altid er noget alle kan lide.

Laver jeg fx frikadeller, så spiser vi det den ene dag måske med en kold kartoffelsalat + grøn salat til og et par dage senere med kartofler eller sunde pomfritter og råkost til. Det er yderst sjældent jeg kun laver et måltid der svare til den mængde vi skal spise til en gang aftensmad, jeg tænker altid både travle dage, fryser, og madpakker ind i indkøbene til aftensmaden. For om man skal lave 20 frikadeller eller 40 når man alligevel er i gang det gør jo faktisk ikke den store forskel. Ligesom man kan lave meget store salater, så der er til 2 dage og madpakker og fx peppe den op med lidt pasta eller lignende til næste dag.

 

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.