Hvor mange gange har du ikke smidt resten af risene fra aftensmaden lige ned i skraldespanden? Jeg har gjort det alt, alt for mange gange. Men det har heldigvis været slut i nogle år efterhånden. Jeg bruger dem på rigtig mange forskellige måder, dette er blot en af dem.
Rismuffins er ikke alene geniale til madpakken, de gør det også super som restemad uden nogen overhovedet vil tænke over, at i nu sidder og spiser rester, genialt. Nul madspild er vejen frem enig ? 🙂
Til ca. 12 små muffins eller 6 meget store som disse skal du bruge:
Ca. 3 dl kogte ris (brune, hvide, du bestemmer) – 2 revne gulerødder (eller andet grønt) – 2 æg – et par spsk. tørrede krydderurter eller en lille håndfuld friske der er hakket fint. Evt. en rest kød ligeledes hakket fint.
Du kan putte hvad som helst i, blot du har dine ris og de 2 æg, så er det bare med at være kreativ og få brugt dine grøntsags rester, kødrester og lignende.
På samme måde som du også kan variere de her geniale grøntsags muffins. Begge slags oplagte at lave af rester.
Fremgangsmåde:
Rør alle ingredienserne sammen i en skål, kom det hele i muffinsforme (gerne med silikone på indersiden) eller i tefalforme. Bag i 200 graders varm ovn i ca. 20. minutter.
Det var alt… Keep it simple som man siger 🙂
Dejlig aften til dig..
Hejsa! Jeg vil rigtig gerne prøve den her opskrift af, men har du mon et alternativ hvis man ikke må putte æg i 😀
på forhånd tak!
Du kan lave hørfrø æg… og bruge i stedet .. kender du det ?
Ellers kan du evt. bruge hytteost eller lignende
Hvad vil du evt spise til dem? Vi skal have mad med til fælles bord i skolen og har lavet muffins, men synes der mangler noget til… ☺️
Det kunne fx være små spyd med mini frikadeller, tomat, agurk eller små stegte kylling stykker 🙂