De her brød skal i virkelig prøve, smager så fantastisk. Opskriften er nem og lige til at gå til.
Dette skal du bruge til ca. 20 boller:
25 gram gær – 6 dl vand – 1 tsk salt – 2 spsk olie – 1 stort broccoli hoved – 11 dl mel (jeg brugte spelt) – sammenpisket æg eller vand til pensling.
Fremgangsmåden:
Skær broccolien ud i mindre stykker og kom det i en foodprocessor eller brug en stavblender til at få det hakket helt fint. Rør gæret ud i lunt vand, tilføj salt, olie, alt broccoli og tilføj melet lidt af gangen. Rør den med dejkrog / i røremaskine. Dejen skal være ret klistret. Lad dejen stå 25 minutter. Sæt boller med ske på en plade, beklædt med bagepapir. Pensel med æg (eller bare vand). Bag i forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 15 minutter.
Bollerne er lige når du tager dem ud af ovnen en smule fugtige indeni, syntes du det er for meget giver du et minut eller 2 mere. Men de må gerne være lidt fugtige.
Du kender sikkert det med at få købt en broccoli, eller 2 fordi de var på tilbud – men får alligevel ikke lavet det planlagte mad. Dette er en god måde lige at få brugt grøntsagerne på i sidste øjeblik.
Til madpakken er de lækre med fx en smørreost og grønt, eller med salat, skinke og tomat. Masser af muligheder, så bare spring ud i det 🙂
Kan man mon koldhæve dem?
Hej Rikke
Jeg har ikke prøvet, men ville nok vente med at røre broccolien i så, hvert fald 🙂
Kan man bruge en glutenfri mel?
Hej Linda
Jeg er ikke så meget inde i glutenfri bagning at jeg tør sige hvad du skal bruge i stedet. Men jeg er sikker på at du kan bruge hvilken som helst meltype, så jeg ville bare prøve mig frem 🙂
Koger du broccoli’en først??
Hej Tanja, nej den skal bare være helt rå 🙂
Er de frysegnede?
Jeg har ikke lige prøvet med disse, men umiddelbart skulle der ikke være noget i vejen for det 🙂