I aftes lavede jeg de her snack bananer til madpakkerne i dag, men glemte så alt om dem i morges. De har derfor i stedet udgjort eftermiddags snack.
I har måske set den slags før, forskellen er ofte at de fleste bruger kokos hvor jeg bruger havregryn i stedet. De er dyppet i en 70 % chokolade og derefter vendt i havregryn.
Jeg lader dem lige ligge på en tallerken i køleskabet en 10 minutters tid så chokoladen sidder fast, dernæst pakker jeg dem ind i madpapir og putter først i madkassen næste morgen.
Billedet er taget her til eftermiddag, så bananerne holder sig altså fint friske i køleskabet et døgns tid. Skulle i ikke lige have chokolade hjemme, kan kakao glasur sagtens bruges, der er bare noget mere sukker i, men en gang imellem skal der jo sukker til ;)…
Jeg bruger amerikanske sugerør (kan fx købes i søstrene grene) som pind, hvor jeg lige klipper dem midt over så der er til 2 stk.