Madpakke Wraps.
Madpakke wraps, kan enten gives med hele, eller skåret ud i mindre stykker.
For de mindste er det svært at spise dem hele. Så fx skær en wrap i 4 dele til børnehavebarnet, og i 2 dele til det lille skolebarn. En madpakke wrap, holder sig fint i køleskabet, så lav gerne madpakken om aftenen og brug i stedet den ekstra tid til morgen hygge med børnene.
Som fyld i en madpakke wrap, kan du bruge jeres rester fra aftensmaden, kødrester kan skæres i mindre stykker, salater og evt. lidt dressing så er du klar to go. Nedenfor kan du se et eksempel.
Har du lyst til selv at lave dine madpakke wraps i stedet for at købe dem færdige, kan jeg også anbefale at prøve denne opskrift, så kan du se hvor nemt det i virkeligheden er at lave dem selv :).
Denne madpakke wrap er lavet af:
1 tortilla wrap, lidt hvidløgs ost, en håndfuld salat, 1 lille gulerod, ca. 40 gram pulled Chicken (kan købes færdig lavet) og bacon.
Samt madpapir til at pakke den ind i.
Fremgangsmåde:
Smør hvidløgs ost på din tortilla, fyld salat blade på og riv guleroden over salaten put din pulled Chicken på og evt. bacon. Rul tortillaen stramt sammen, rul den ind i madpapir og fold i begge ender. Skær den over på midten og så i madkassen.
Mums! Super lækker opskrift! Jeg er selv ret glad for wraps. Man har så mange muligheder og man kan lave den så enkel eller avanceret som man har lyst! Hvis det skal være rigtig sundt, men stadig smage fantastisk, kan jeg anbefale at man skifter fladbrødet ud med spidskål. Man kan evt. lige lægge spidskålen i blød så den er nemmere at “wrappe” med 🙂
Super god ide Line, den vil jeg prøve af 🙂
De ser virkelig lækre ud! Har tænkt på, om færdiglavet pulled chicken var godt, så nu har jeg en grund til at prøve det
Det smager faktisk super godt også i pita brød fx 😉
Lyder lækkert! Men kan det holde sig friskt hvis man laver madpakker aftenen før? Det bliver ikke splattet eller sådan noget? 🙂
Hej Maria, jeg laver altid madpakker om aftenen (99 ud af 100 gange hvert fald) og har aldrig oplevet dem splattet eller andet 🙂
Hvor kan man købe det der pulled checken henne? ☺️
Hej Michele, jeg køber det i Super Brugsen 🙂
Hej jeg er en pige på 11 år og har selv lavet dem til madpakken og de er super lækre. dem vil jeg anbefale for jer👌🏻😜
Så dejligt at høre Elvira <3
God weekend til dig
Hvor ser det lækkert ud! Det vil jeg helt sikkert prøve at lave! 🙂