Syndig fredag : Hindbær snitter (med lidt gryn og mindre smør)

opskrift på sundere hindbærsnitterVi skal have en kategori “syndig fredag” herinde på sundemadpakker.dk for det skal der også være plads til. Som lovet på facebook får i her min opskrift på de små hindbærsnitter.

Jeg har brugt min mormors opskrift i mange år men har den seneste tid eksperimenteret lidt med den for at få bare lidt mindre smør i og her får i opskriften.

Den originale ingrediens liste til ca. 10 store hindbærsnitter:

200 g smør – 350 g hvedemel (6 dl) – 150 g flormelis (3 dl) – 1 spsk vaniljesukker – 1 æg

Glasur: 200 g flormelis (4 dl) – 2 spsk vand Mellemlag: 1 1?2 dl hindbærmarmelade

Min ingrediens liste til 10 store eller 20 små hindbærsnitter:

100 g blødt smør – 250 g hvedemel – 100 g havregryn – 100 g flormelis – 1 tsk vaniljesukker – 2 æg – 1 dl mælk (eller vand)

Glasur: 150 g flormelis – 1,5 spsk vand  Mellemlag: 2 store håndfuld bær – 2 dl vand – 1 tsk vaniljesukker + jævning (evt. maizena)

Fremgangsmåde:

Rør det bløde smør ned i melet, bland sammen med flormelis og vanilje samt æg og væske. Sørg for at massen er ensartet og lad den da stå og hvile imens du laver “marmeladen”.

Tag dine bær og dæk dem lige med vand i en gryde og drys vanilje over, lad det koge op og jævn det til en passende konsistens.

Til ca. 20 små snitter gør du sådan:

Del dejen i 6 og rul hver stykke ud til ca. 8×15 cm bag pladerne i ovnen til du begynder at kunne ane lidt farve ca. 10 minutter (husk at hold øje) ved 170 grader varmluft.

Lad dejpladerne køle helt af og smør de 3 af dem med din marmelade og læg så de resterende 3 dejplader ovenpå. Smør med glasur og skær hvert stykke ud i ca. 7 mindre snitter. Pynt evt. med krymmel eller frysetørret hindbær.

De kan sagtens fryses men så skal du undlade glasuren.

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.