Sommerpålægssalat med rygeost og laks – del 1 fortsat

Indlægget er lavet i samarbejde med min gastronomiske legekammerat Klidmoster og er del 1 – fortsat, af 2, hvor vi har et par bud på sommerpålægssalater, der er perfekte til frokost, picnic eller madkassen. 

Sommeren byder på masser af friske grøntsager i butikker, drivhuse og haver. Lige nu er det en fest at købe ind til madpakker, fordi der er så mange lækre råvarer over det hele.

Dette er en tilføjelse til første indlæg, hvor basisopskriften til pålægssalaten med rygeost er beskrevet, og den findes ved at klikke på dette link.

Sommerpålæggsalaten kan spises, som den er, gerne på et godt stykke rugbrød, se opskrift her, og er perfekt til en sommerfrokost, picnic i det grønne eller til madpakken, men kan også bruges som topping til andre lækre ting.

Herfra kan det anbefales at prøve sommerpålægsalaten med rygeost som en topping på en tomat- eller kartoffelmad, eller hvad med ovenpå et stykke hamburgerryg som en frisk og knasende garniture?

Vores luksusversion, der passer perfekt til en weekendfrokost, er med laks og syltede rødløg.

Fremgangsmåde:

  • Røget laks af god kvalitet
  • Godt rugbrød
  • Sommerpålægssalat med rygeost, se opskrift her
  • Syltede rødløg, laves dagen før, se opskrift nedenfor
  • Salat og dild til pynt

Samles lige inden spisetid og nydes gerne i det grønne med kølig hvidvin eller danskvand.

Skal sommersalaten med som picnic eller madpakke, kan det være en god idé at have den og laksen med i en lufttæt beholder, hver for sig, ved siden af brødet.

Syltede rødløg:

Laves dagen før, det skal bruges.

  • 1 stort rødløg i tynde ringe
  • 1,5 dl hvid eddike
  • 1,5 dl vand
  • 1,5 dl sukker
  • 10 sorte peberkorn
  • 2 nelliker
  • 1 lauerbærblad

Pil rødløg, og snit det i tynde ringe på et mandolinjern, eller så fint som muligt i hånden. Kom løget i et rent glas med tætsluttende låg til. Kog vand, eddike, sukker og krydderier op i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Hæld lagen over løget i glasset, og luk tæt til. Stilles på køl til næste dag.

Følg med her på bloggen, Sunde madpakkers Facebook– eller Instagramprofiler, og hold øje med del 2, når vi kommer med et andet brud på en sommerpålægssalat, denne gang den gamle klassiker med syltede agurker, og efterfølgende, når vi går amok i variationer af madder, hvor sommersalaterne kan bruges, se sneak peak ovenfor.

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.