Fin æggesky, med kun æg som nødvendig ingrediens.
Er du glad for æg, men lidt træt af de mere traditionelle former for morgen æg. Så skal du altså prøve denne. Du kan vælge at lave den kun af æg. Men prøv også med forslaget nedenfor, for mere smag og glæde til ægget.
Til et brunch æg (æggesky) skal du bruge:
- 1 æg
- lille bitte smule salt/peber
- 1 tsk parmesan ost
Sådan laver du æggeskyen:
- Tænd ovnen på 260 grader
- Adskil æggehvide og blomme
- Kom æggehvide i en skål og pisk den helt stiv med el-pisker, så stiv at skålen kan vendes på hovedet uden det bevæger sig.
- Kom bagepapir på en bageplade
- Kom æggehviden på bagepladen, med ske og form samtidigt let med skeen og lav en uddybning / hul i midten af hviden
- Drys salt, peber og parmesan over hviden
- Kom i ovnen 3-4 minutter til den er blevet let gylden på toppen
- Åbn ovnen og kom æggeblommen i hullet
- Bag igen i ca. 3-4 minutter til den er blevet helt gylden.
Server lun sammen med fx ristet rugbrød, de kan såmænd også komme i madkassen 🙂
Læs også: Blødkogt æg
Læs også: Smilende æg