Hindbærroulade

hindbærroulade opskriftI dag skal i have en rigtig weekend opskrift, på denne virkelig skønne hindbærroulade. Der forefindes vist ikke mere end 1-2 opskrifter her på bloggen som indeholder raffineret sukker. Det har været bevidst, fordi vi ikke selv bruger det ret meget. Men jeg har altså fået mig en lille svaghed for at bage kager (søde kager), så jeg har besluttet at jeg så vidt mulig fremover vil dele en kageopskrift med jer hver fredag fremover. Det vil ikke altid være (u)sunde kager, men lidt forskelligt, alt efter hvad jeg selv lige får bagt / lavet en opskrift på.

Dette skal du bruge til en stor hindbærroulade (8-10 personer):

Dejen/bunden:

  • 3  æg m/l
    120 g sukker
    120 g hvedemel
    1 tsk. bagepulver

Hindbærmoussen:

  • 250g frosne hindbær
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk citronsaft
  • 4 ark husblads
  • 1/4 l piskefløde

Sådan laver du hindbærroulade

Først laver du hindbærmoussen:

  1. Opblød husblads i koldt vand ca. 10 min.
  2. Kom hindbær i en gryde sammen med citron, sukker og vaniljepulver. Giv det et opkog på 3-4 minutter
  3. Tag gryden af varmen og blend massen med en stavblender
  4. Tilføj husblads og rør rundt til det er helt opløst
  5. Stil massen i køleskabet i 15-20 minutter.
  6. Pisk flødeskummet og vend det i hindbærmassen

hindbærroulade, opskrift, hindbærmouse nem hindbærroulade opskriftBunden:

  1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft
  2. Pisk æg og sukker til en luftig masse 3-4 minutter med el-pisker
  3. Bland mel og bagepulver i en anden skål
  4. Tilføj melblanding lidt af gangen til æggemassen og pisk det sammen, til det lige er blandet ind
  5. Kom dejen på en bageplade med bagepapir
  6. Bag i ovnen 5-7 minutter, til den er let gylden på toppen
  7. Lad den afkølet på køkkenbordet (5 minutter) på et nyt stykke bagepapir med bagsiden op, ved at vende den på hovedet ud af pladen.

hindbærroulade med mouse opskrift Sådan samler du hindbærrouladen:

  1. Fordel hindbærmoussen på hele den færdigbagte og let afkølet bund
  2. Rul den forsigtigt sammen, men alligevel så fast at den sidder sammen
  3. Rul den til sidst ind i det bagepapir den ligger på
  4. Sæt kagen i køleskabet indtil den skal serveres
  5. Skær evt. enderne af hvis de ikke er så pæne.

Hvis du ønsker kan du drysse sukker på det bagepapir du køler den af på, så vil du få sukker på overfladen af rouladen 🙂22471742_10155367972538800_1015467359_n

Det er ret vigtigt, at du kommer mouse på bagsiden af kagen, altså den side der var ned af under bagningen, ellers vil den højst tænkeligt knække helt undervejs i rulleprocessen. Det skete også for mig, første gang jeg lavede rouladen, se billedet nedenfor… men men den smager altså lige så godt alligevel ;).. derudover også vigtigt at du fordeler lige meget mouse over hele pladen, da det er det som holder sammen på kagen, og ruller den inden den bliver helt kold samt at du lader kagen stå i køleskabet og køle helt af inden servering.22538057_10155367972548800_916752654_n

Vil du hellere / også lave en lækker sukkerfri snack så kan du prøve disse virkelig gode cookies uden raffineret sukker, de er SÅ gode at det bliver svært at nøjes med en enkelt 😉

God bagelyst og god weekend kære læser <3

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.