Indlægget er sponseret af skolemælk
Idag vil jeg dele en skøn opskrift med jer på lækre sprøde mini omelet-brød til madpakken. Du kan bruge alle slags grøntsager og variere mængderne som du syntes.
Til Ca. 6 stk skal du bruge:
- 1 æg
- 1/2 dl mel
- 1/2 dl mælk
- 1 lille stegt kylling bryst (eller andet fjerkræ, skinke eller pølser)
- 2 håndfuld hårde grøntsager, jeg har brugt stammen fra en broccoli.
- 2 skiver rugbrød
- Lidt salt
Fremgangsmåde:
- Hak grøntsager, kød og rugbrød i små stykker
- Rør æg og mælk sammen og tilføj, salt, kød, grøntsager og rugbrød
- Tilføj mel lidt af gangen til massen binder let sammen
- Fordel massen i 6 klumper på en bageplade med bagepapir og jævn det ud, så de er mere flade og ensartet
- Bag i ovnen ved 200 grader i 5 minutter
- Vend dem med en paletkniv og bag yderligere 5-6 minutter til de har fået en sprød kant
Opskriften kan du nemt variere med forskellige rester du måtte have liggende i køleskabet, prøv også at komme lidt revet cheddar ost i, det er SÅ lækkert.
Indlægget her er blevet til i forbindelse med et samarbejde med skolemælk. Skolemælk har jeg som mor kendt i efterhånden 10 år (min ældste går i 9.klasse) og det er idag noget lettere end da jeg var barn, hvor jeg husker man skulle på skolens kontor for at købe små papirs ark med mærker til den specifikke mælk man ønskede, og så aflevere dem i kantinen når man skulle have mælken, dag efter dag. I de fleste skoler idag, kommer mælken direkte ned til børnene i klasserne fordi mor og far nemt kan sidde derhjemme og styre hvad og hvornår de skal have det. Husker at aftalen med mine forældre var at jeg skulle have skummetmælk, men jeg købte altid kakao mærker og fik derfor bare til lidt færre dage, da de var lidt dyre, det opdagede de aldrig – den ville ikke gå idag ;). Nogle gange handlede vi også med mærkerne eleverne imellem, så vi kunne bytte os til et kakaomærke for 2 mælkemærker, hehe. Mælk er et godt supplement til den sunde madpakke.
Idag er udvalget dog også meget større, der er jo både de helt almindelige varianter + øko mælk og også den laktosefri variant, kærnemælk og selvfølgelig matilde mini som vist er de fleste børns favorit ;). Har i ikke allerede bestilt årets skolemælk kan i nemt gøre det lige her.