Pizzastjerne

opskrift på pizzastjerne

I har måske alle set de populære nutella stjerne kager, men hvorfor ikke benytte samme metode og lave en sundere variant, som i en stjernepizza?! Ideen, opskrift og fremgangsmåden får i lige her 😉

_052Ingredienser:

50 gram gær – 3 dl mælk + lidt til pensling – 1 æg – 1/2 dl olie – 300 gram durummel – 200 gram fuldkornshvede – 100 gram hvedemel – 1 tsk salt – 200 gram pizza sovs – 150 revet ost + fx skinke strimler hvis du ønsker kød i pizzaen …

_055 _058Fremgangsmåden: 

Lun mælken og rør gæren ud deri, tilføj olie, salt og æg og rør godt sammen. Tilføj mel, rør godt og ælt dejen. Lad hæve en halv time.

Del dejen i 4 kugler og rul dem rundt ud til ca. 0.5 cm i tykkelse. Læg et lag på bageplade med bagepapir, put pizzasovs samt revet ost på 2 cm fra kanten. Forsæt på samme måde med lag 2 og 3 pres lagene sammen i kanterne løbende. Læg sidste lag på som låg og pres rigtig godt sammen hele vejen rundt i kanterne.

Sæt et alm. drikkeglas i midten og pres ned så du får et afrids. Skær udfra ringen i midten 16 lige store snit hele vejen igennem og rundt. Nu tager du fat i 2 “stænger” og snor dem hver sin vej 1,5 omgang og presser sammen ude i kanten, fortsæt hele vejen rundt.

Pensel med mælk og drys med lidt groft salt – bag i ovnen ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter…

Jeg fik ikke taget billeder af alle steps “in the making” så håber i kan følge min beskrivelse, ellers spørger i naturligvis bare 🙂 Jeg fik lavet en stjernespids for lidt … Der skal være 8 i alt 😉

Spis den til aften med en god gang salat og kom resten i madkasserne. Også genial til  fællesspisning i børnehaven, skolen osv.

_062

 

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.