Pokémon GO Cookies – Opskrift

pokemon_go_cookiesPokémon GO er blevet frigivet i DK idag, alle i det ganske land render rundt og jagter Pokémons, jeg valgte at gå i køkkenet og lave Pokémon cookies til børnene i stedet :D. Opskriften deler jeg naturligvis med dig her. Disse cookies er på ingen måde sunde, men efter en hel dag på jagt efter Pokémons så er det altså helt ok med en kæmpe Cookie med både smør & sukker i.

Opskrift til 12 kæmpe Pokémon GO cookies:

200 g flydende margarine – 3 dl. sukker – 2 tsk vaniljesukker – 2 æg – 1 tsk salt – 2 dl havregryn – 2 dl hvedemel – 1 tsk natron +
Flormelis og frugtfarve til pyntning.

13669788_10153979943038800_4833304311443500225_nSådan gør du:

Pisk margarine, sukker og vanilje luftigt. Tilføj æg en af gangen, sammen med havregryn og salt. Pisk til sidst natron i og derefter mel.

Du skal bruge 2 bageplader beklædt med bagepapir. Fordel dejen med en ske i 12 store klumper – 6 stk på hver plade – de flader ud under baningen.

Bag i forvarmet varmluft ovn ved 180 grader i 12-14 minutter – de er bløde når de kommer ud af ovnen men sprøde efter afkøling. Lad dem køle og pynt derefter med glasur i ønskede farver.

13726606_10153979942723800_4418060317606004367_n_1Pyntning:

Start med den sorte glasur og lad den tørre nogle minutter, fortsæt så med de 2 andre farver. Jeg er ikke så vant til at bruge glasur og som i kan se flyder det nemt sammen, der er helt sikkert andre blandt jer der er meget bedre til den slags finesser. Mine børn er dog svært tilfredse trods det lidt kiksede pyntnings forsøg ;D

Du kan naturligvis også lave dem mindre og derved endnu flere, det er bare lidt hyggeligt med en kæmpe Pokémon cookie 😉

Nu skal jeg hjælpe yngste barnet med at bekæmpe en Drage der er umulig at fange i vores entré, haha – sikke en fest.

Pokémon GO kan downloades i både App store og Google Play …. Prøv det… i fortryder kun den forestående afhængighed, men til gengæld får i en masse motion. 😉

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.