Med al tydelighed husker jeg smagen af sommer som barn. Der var intet bedre end, at sidde i mormors have, med hjemmelavet rabarber saft og snakke om alle de sjove ting ferien skulle gå med. Jeg har fået lokket opskriften ud af min mormor, faktisk fik jeg den allerede i mine unge år, men først for nylig fandt jeg opskriften igen. Den vil jeg dele med jer, her.
Der bliver 12-15 glas saft ud af opskriften.
500 gram rabarber – 1 citron – 1 liter vand – 150 gram rørsukker
Sådan gør du:
Rens og skær rabarber i små tern/skiver – skær citron i både – kom alle ingredienserne op i en gryde. Bring i kog – lad simre 5 minutters tid. Tag af varmen og lad det stå at trække i gryden i 30-40 minutter. Si saften fra igennem et klæde. Mos med en gaffel for at få alt saft med ud.
Du kan se selve opkogningen på min instagram her
Holder sig i køleskabet 2-3 uger.
Server med en masse isterninger, eller fortynd det 2/3 saft til 1/3 vand
Rabarber kødet der bliver til overs, kan du bruge til kager, brød, tærter, i smoothies – eller bare med en lille klat vanilje skyr, smager sødt og dejligt 🙂
Du kan også prøve at lave en skøn ingefærs iste – find opskriften her