Hvis i nogensinde har bevæget jer rundt i Malaysia, så kender i helt sikkert til Corn in a cup. For der sælges de som var det slik på hvert et gadehjørne, de umulige at overse og så smager de altså helt fantastisk (og bedre end slik hvis i spørger mig). Jeg kalder dem bare majs snack. Opskriften får i her.
Til 6 x serveringer skal du bruge:
1 Pose frosne majs – 25 gram smør – 1 tsk. groft salt + kogende vand
Fremgangsmåde:
Put majsen i en gryde og hæld kogende vand over (fx fra en el-kedel), så de lige er dækket. Lad dem koge i 2-3 minutter. Hæld dem over i en si så alt vandet kommer fra. Hæld majs tilbage i gryden og tilføj smør og salt. Rør forsigtigt rund til smørret er smeltet. Serveres varme/lune.
Enten kan du bare servere dem i en kop (aka corn in a cup ;)) eller lave kræmmerhuse af madpapir som jeg har gjort her på billederne hvor jeg serverede dem for børnene da de kom hjem fra skolen.
Man kan også variere dem og tilføje lidt chilipulver i stedet for salt, lige som nogen går hele vejen og putter lidt revet ost over, den variant er jeg dog ikke så vild med.. De helt basis med smør og salt er og bliver de bedste ;).
I kender det måske allerede fra majskolber om sommeren. Ny kogte og brandvarme smurt med lidt smør samt lidt salt, uhm det er altså guf.