Aftensmaden i dag, blev til en nem en af slagsen. Samtidigt blev madpakkerne også lavet så to fluer med et smæk, totalt win win sådan en rolig søndag;) Opskriften får i her:
Til ca. 4 personer + madpakkerne
400 gram pasta – 1 Blomkål (romanesco) – 1 dåse majs – 2 stk kyllingbryst filet
Til dressing : 1 del cremefraiche – saft af 1 lille lime – salt og peber
Sæt pastaen til at koge – skær kyllingen ud i små tern og steg dem på panden med lidt salt og peber – giv blomkålen et opkog i ca. 5 minutter. Hæld vand fra og bland det hele sammen i en skål, tilsæt 1 dåse majs.
Rør cremefraiche med limesaft og smag til med salt og peber
Hos os er vi 1 voksen – 2 teenagere og en 6 årig og der var rigeligt til både aftensmaden og madpakkerne til imorgen .
Jeg serverede dressingen ved siden af til aften, men til madpakkerne blandede jeg det sammen med salaten.
Håber i får en dejlig start på ugen imorgen 🙂