I tvivl om skolestart ?

Collage

De 9 ideer til madpakken ovenfor kan i læse mere om lige her

Ved denne tid sidste år, gik jeg rundt med en slem tvivl i maven. Jeg var i tvivl om min søn ville være klar til SFO/ Skole, kun 5 år gammel og samtidigt er han meget for tidlig født (8 uger). Jeg vidste godt, at han fagligt og mentalt var mere end klar. Men tanken om de lange skoledage fra 8-14 var skræmmende, jeg syntes det var tidligt for ham at skulle give slip på den frie leg i børnehaven. Men jeg valgte, at følge dels børnehave pædagogernes anbefalinger og mine stærkeste mavefornemmelser. Han startede i skolen og han elsker det.

Han elsker det hele ved skolen, måske især bogstaverne. Fornylig var jeg til første skole/hjem samtale og fik at vide at min søn var et “perfekt skolebarn” og det er da en besked der kan gøre enhver mor stolt.

Men havde han nu fået lov at vente et år, er det jo slet ikke sikkert at han ville være lige så god til at gå i skole, for så havde han nået at lære endnu mere og ville med garanti have kommet til, at kede sig bravt i skolen det første års tid. Ved at han startede som 5 årig kan han stadig få udfordringer, selvom det falder ham naturligt og forholdsvis nemt. Han får stadig en “juhuuuu jeg kan læse” følelse, han får stadig en “juhuuuu jeg kan skrive” følelse, alle de sejrer som kan styrke de små skolebørn.

Men jeg forstår godt at man kan være i tvivl, for det var jeg virkeligt. Rigtig meget endda, måske også fordi jeg ikke rigtigt vidste hvad det indebar at gå i 0. klasse i dag, der er jo en kæmpe forskel fra da mine to nu teenagers startede i 0. klasse og til i dag hvor skolen er en helt anden. Men jeg er meget positivt stemt overfor undervisningen i 0. klasse. Kan selvfølgelig kun tale omkring hvordan undervisningen er i min søns klasse og ikke generelt på skolerne ude i landet, men det er virkelig slet ikke så strengt i virkeligheden som vi ofte kan læse om i medierne.

Der er stadig tid til leg, børnene lærer rigtig meget igennem leg af forskellige former og selvom det for os voksne måske ikke syner af leg, så er det meget tydeligt at børnene (min søn hvert fald) opfatter det sådan.

Den første måned var han meget træt når han kom hjem, det er han ikke længere. Det var helt klart alle de nye indtryk der var hårde og det at have en mere rutine præget dag han lige skulle vænne sig til.

Det jeg egentlig vil sige er… Jeg tror slet ikke man er så meget i tvivl om skolestart eller ej. Men at mave roderiet handler om en anden ting, nemlig det at give slip som mor (Sådan må jeg hvert fald erkende i dag, at det var for mig). Det med at nu er næste skridt nået og barnet skal starte i skole. For så ved vi godt, at nu går det for alvor stærkt og inden man får set sig om, står de med afgangseksamen i hånden og render til fester hver weekend. 😉

Jeg tænkte for et år siden, at det var synd for min søn, at han skulle bruge sin tid på skolebænken i stedet for bare at kunne lege. Men set i bakspejlet, ville det i den grad have været mere synd, vist han skulle bruge et år i skolen på, at kede sig. Fordi han ikke kunne blive udfordret, når han allerede havde lært det hele…

 

 

Del dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.