Lakridsmandler – læs min nemme opskrift på dem lige HER
Jeg er IKKE sukker-forskrækket, langt fra faktisk. Men som med alt andet, har jeg den helt enkle holdning alt med måde. Sukker kan erstattes af mange forskellige ting, men i nogle sammenhænge overgår det hvide drys altså bare alt andet. Jeg tror på at med en varieret kost så er intet skadeligt i de rette mængder.
Helt personligt, så tror jeg at vi skal passe på med at gøre sukker til noget “giftigt” hvorfor ikke tillade os selv det bare engang imellem, hvorfor altid alternativerne?! Hvorfor droppe noget man godt kan lide. Det er jo ikke skadeligt i fornuftige mængder. Jeg kender børn på 5-6 år og ældre som aldrig har smagt en vingummi eller et kinderæg. HVORFOR?! Hvad er det man tror, at man beskytter dem imod ?! Sukker-afhængighed opstår jo slet ikke, om man omgås det naturligt.
Et naturligt forhold til sukker er da 1000 gange bedre end et rent forbud. Ligesom det er med alle andre ting her i livet. For den dag børnene er store nok, overspiser de sukker hvis ikke de har lært at omgås det med måde. Det er hvert fald den oplevelse jeg har.
Selvfølgelig er intet så sort/hvid og man kan have særlige grunde til at fravælge sukker, der kan også være sukkersyge og lignende, jeg ved det godt g har fuld forståelse for det. Men i de fleste tilfælde, tager børnene (og vi voksne) altså ikke skade af en lille smule sukker indimellem.
Jeg er stor fortaler for en sund og varieret kost, men tillod jeg ikke mig selv og mine børn lidt af det hvide drys bare en gang imellem, så ville jeg virklig syntes at det hele var lidt kedeligt. JA, vi tager ofte de sundere alternativer, men når vi har lyst til sukker, så gør vi det altså.