Kyllinglår går man aldrig fejl af i madpakken. De er nemme at håndterer for både mindre og store børn (og voksne). Men de kan altså godt blive lidt seje i overfladen hvis de bare er almindelig krydret. Derfor er fx kylling-sesamlår særligt gode til madpakken, de bevarer derved det sprøde og fedter samtidigt heller ikke så meget.
De er nemme at lave.
Sådan gør du, til 6 kyllinglår:
Hæld en god håndfuld sesamfrø på en tallerken og bland lidt groft salt og fx paprika i. Vend kyllinglårene i sammenpisket æg (eller mælk) og vend dem derefter i sesamfrøene. Lav dem derefter i ovnen som normalt.
Til aftensmad kan de serveres med fx pastasalat, kikærtesalat eller lignende og medbring dem i madpakken dagen efter på samme måde evt. med lidt groft brød til også.