Lige for tiden har jeg en meget travl periode med en forestående eksamen her til December, en speciale opgave der snart skal afleveres mm. Så når jeg endeligt lige har en ledig dag så forsøger jeg at få fyldt fryseren med forskelligt brød og lignende til børnenes madpakker. I går havde jeg gang i en masse forskellige bageprojekter, fx disse gulerods boller. Det er nemlig noget mine børn er rigtig glade for, jeg ville bare gerne gøre dem lidt grovere end normalt. Opskriften får i her.
Til ca. 15 boller skal du bruge følgende :
25 gram gær ? 1 spsk olie – 3 dl vand ? 1 tsk salt ? 150 gram fuldkorns hvedemel ? 300 gram grahamsmel, 4 store revne gulerødder + vand til pensling
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lunt vand – tilsæt olie og salt + de revne gulerødder – tilsæt løbende melet. Dejen må ikke være for tør, gerne lidt klistret. Ælt dejen godt igennem og Lad dejen hæve en halv time. Ælt dejen let igen og form derefter dine boller. Lad dem hæve på pladen i en halv time. Pensel dem med vand…
Bages i forvarmet varmluft ovn ved 200 grader i ca. 10-12 minutter til de er gyldne på toppen.
De kan nemt fryses…
[…] i disse dage består madpakkerne af masser af blandet grønt ofte som gnavegrønt og så med en grov gnavebolle til som fx disse. Det bliver altid spist og børnene er max glade for det. Andre dage så laver jeg blandede […]
Jeg har i dag bagt dine super lækre boller for, tror jeg, 3. gang, og de smager simpelthen SÅ lækkert! Dog har jeg alle 3 gange lavet dobbelt potion, og alligevel har jeg aldrig kunnet få mere end højst 19 boller ud af det, selvom det jo egentlig rettere skulle give omkring 30 stk. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg bruger endda en del mere mel end hvad der står i opskriften, da jeg ellers synes, at dejen er alt for klistrede og ikke til at forme. Bollerne kan jeg næsten heller ikke lave mindre, end jeg gør, uden at de bliver alt for små, selvom det ville give flere.
Det er mig et mysterie, hvordan du kan få 15 boller ud af én potion, når jeg kun kan få 19 ud af 2 potioner …
Håber på svar og hjælp, for vil så gerne kunne lave så mange som muligt, da de simpelthen bare er for lækre!
Fortsat god aften
Hej Louise
Undskyld mit sene svar, jeg prøver lige opskriften af i næste uge (vi har lige en konfirmation på fredag), og ser om der er noget jeg har skrevet forkert, så vender jeg tilbage 🙂
Fandt du ud af det? 🙂 tænker nemlig at bage disse boller i weekenden
Hej Regitze
Ja, og nej.. altså mængden svare til at jeg får ca 10 boller ud af det, som er lidt større end en alm. bolle – så skal nok lige rette antallet lidt ned 🙂 Beklager fejlen