Koldhævede fødselsdagsboller

koldhævede fødselsdagsboller - en opskrift fra sundemadpakker.dkIgår fyldte min søn Mikkel 8 år. Ikke om jeg forstår det, men sådan er det altid ikke?! Temperaturen udenfor om natten lige nu, er perfekt til koldhævede boller. Omkring de der 7-11 grader. Så når temperaturene er sådan, så stiller jeg dejen ud på terrassen natten over. I en skål med film på, et viskestykke over og et tungt skærebræt som låg.

Dette skal du bruge til ca. 15 koldhævede fødselsdagsboller:

  • 3 dl vand
  • 20 g gær
  • 1 knivspids salt
  • 50 gram havregryn (kan udskiftes med ekstra mel i stedet)
  • 225 g mel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • Æg eller mælk til pensling
Vil du gerne have dem ekstra søde, kan du tilføje 2 tsk sukker - men det er slet ikke nødvendigt. Fremgangsmåde:
  1. Rør gær ud i koldt vand
  2. Tilsæt salt og kardemomme, rør rundt.
  3. Tilsæt havregryn, rør rundt
  4. Tilsæt mel lidt af gangen og rør sammen
  5. Lad dejen hæve køligt (gerne udenfor) i 6-8 timer
  6. Sæt bollerne med ske på bageplade, med bagepapir
  7. Pensel bollerne og lad dem stå på køkkenbordet mens ovnen varmer op
  8. Bag dem ca. 12 minutter ved 240 grader varmluft
Anbefaler at lade disse boller afkøle på en bagerist, bollerne kan fryses. I stort set alle mine bageopskrifter benyttes der bagepapir, men i længden er det altså langt mere økonomisk at benytte en bagemåtte - det kan fx være sådan en her, som har flere anvendelsesmuligheder. Udover disse lækre koldhævede fødselsdagsboller, har jeg også en opskrift på fødselsdagsboller med almindelig hævning, med "mango som sødemiddel" den kan du se her. God bagelyst :-)   opskrift sunde fødselsdagsboller uden sukker