Madpakker til børn - 25 forskellige madpakker

25 madpakker til børn

Madpakker til børn, hele 25 stk. har jeg samlet til jer i dette indlæg. 

Madpakker som igennem årene er blevet lavet i mit køkken. De er forskellige alle sammen, men det er tydeligt at se hvordan madpakkerne bliver til herhjemme. Nemlig ved at åbne køleskabet, hive det meste ud på køkkenbordet og så ellers bare fylde madkassen op, med hvad der nu lige passer ind. Fælles for madpakkerne er også grøntsagerne, dem er der altid masser af. Der er også sneget forskelligt købesnack i nogle af madpakkerne, for den løsning snupper jeg altså også nogle dage. Det er bestemt ikke hverdag, jeg har tid og lyst til at stå lave lækre snack ;). Når jeg selv søger inspiration til mine børns madpakker, så er det bedste jeg ved at se andre menneskers færdige madpakker, jeg syntes det er enormt inspirerende fordi man altid ser ting, som man måske ikke lige selv havde tænkt kunne komme i madpakken. I bund og grund er der jo intet der ikke kan komme i madkassen. Så det er bare med at være kreativ.

Du kan se mange flere, forskellige madpakker i kategorien madpakker her der er både til børnene, mor og far.

I min bog Sunde madpakker - finder du 50 lækre opskrifter til madpakkerne og lige så mange gode tips til andre måder at bruge tingene på. Du kan købe bogen som hardback her og som ebog her sunde madpakker