Hjemmearbejdsplads - Sådan ser min dagligdag ud

hjemmearbejdsplads

^^Mine favorit rugbrødsmadder med avokado & laks^^

Kl. er 06:15 og vækkeuret ringer. En ny dejlig dag tager sin begyndelse. Først skal børnene gøres klar og madpakkerne smøres. Min yngste Mikkel på 7 år, aflevere jeg på skolen kl. 8. Derefter cykler jeg hjem, laver kaffe og så begynder min arbejdsdag. Fordelen på min hjemmearbejdsplads er jo, at den primært handler om mad. At tage billeder af mad, udvikle opskrifter og lignende. Hvorfor jeg næsten altid er sikker på, at huske få spist noget mad. Det kan jeg nemlig nemt komme til at glemme, de dage hvor jeg ikke lige har gang i køkkenet. Jeg forsøger også altid at have lidt sunde snacks stående, hvor jeg sidder og arbejder. Fordi det ellers kan være lidt for nemt, lige at gå i skabet og snuppe nogle ikke helt så sunde snacks. En anden ting jeg med tiden har lært, er at jeg har brug for at få taget nogle pauser i løbet af dagen, præcis som hvis jeg havde siddet på en arbejdsplads med kollegaer. Det er jo lidt en ensom dagligdag, sådan at arbejde hjemmefra, fordi den eneste kontakt man har med andre mennesker er via internettet på mail, facebook, instagram og lignende. Men jeg bruger ikke mine pauser på huslige pligter, det holder jeg til før og efter min arbejdsdag. Pauserne bruger jeg ofte på, lige at sætte mig udenfor og få lidt frisk luft i kinderne, ringe en veninde op eller gå en lille rask tur. Førhen satte jeg mig ved computeren når børnene var afleveret og rejste mig ikke igen, før jeg skulle hente dem, det drænede mig fuldstændigt.

hjemmearbejdspladshjemmearbejdsplads^^ Monstera & Pilea - Grønne planter er en anden af mine store interesser, drømmer om en mini jungle hjemme i stuen, og jeg er godt på vej dertil, det må jeg vise jer en dag ;)^^

hjemmearbejdsplads

^^Druer & friske figner - levende lys har jeg her om efteråret hele tiden tændt, det skal være hyggeligt at arbejde hjemmefra^^

 

Jeg lavede sidste år et indlæg med tips til hvordan "man husker at spise når man arbejder/går hjemme" det kan du læse her.

Der er mange der misunder mig, at jeg kan arbejde hjemmefra. Dertil vil jeg sige, at det forstår jeg som udgangspunkt godt. Men jeg tror ikke det er noget for alle. Jeg holder fx meget af at være alene, det er der jeg koncentrere mig bedst. På en arbejdsplads fx et kontor bliver jeg nemt distraheret når andre taler i telefon, eller der bliver talt henover bordene. Jeg er ikke en enspænder, men plejer at sige, man SKAL være lidt sær, for at kunne holde denne arbejdsform ud i længden. Udover arbejdet med bloggen her, arbejder jeg også på forskellige bogprojekter pt. udover min kogebog "Sunde madpakker" som udkom i sommers, er der også andet i støbeskeen nemlig. Udover det udvikler jeg også opskrifter og ideer for andre virksomheder. Så mine arbejdsdage er meget forskellige og hver dag er fyldt med spændende deadlines og udfordringer. Min kogebog kan købes her som hardback og her som ebog. Ved 14 tiden begynder mine børn at komme hjem og jeg henter den yngste. Der slutter min arbejdsdag og derfra er min pc slukket resten af dagen, jeg deler dog altid blogindlæg på facebook om aftenen og billeder på instagram, men ofte har det været planlagt forud, så jeg blot skal trykke på "udgiv" knappen.