Nem Opskrift på pitabrød

_028Her i formiddags bagte jeg 60 Pitabrød, det tager virkeligt ikke lang tid og de er rare at have i fryseren til nem aftensmad eller til en god overraskelse i madkassen. Nem opskrift på pitabrød får i her.

(Jeg har bagt to forskellige slags en med hvedemel og en med halv sigtet rugmel)

Til 12 stk skal du bruge følgende: 4,5 dl vand - 25 gram gær - 1 tsk. salt og ca. 700 gram hvedemel Som alternativ kan du bruge dette: 4 dl vand, 1/2 dl kærnemælk - 25 gram gær - 1 tsk salt - 400 gram hvedemel - 300 gram halv sigtet rugmel

Du kan også sagtens bruge fuldkornshvede etc. så brug hvad du helst vil.

_017Sådan gør du: Hæld vand i en skål og udrør gæren deri, kom saltet i og melet lidt af gangen, hold lidt mel tilbage så ikke dejen bliver for tør, den skal være lige en smule fugtig. Ælt dejen godt og lad det hæve i ca. 1 - 1,5 time. Tænd ovnen på 250 grader. (Varmluft). Form dejen til 12 boller og rul dem flade med en kagerulle ca. 1 cm i højden. Bag dem på plade med bagepapir i ca. 6-8 minutter. De er færdige når de er hævet godt op og har fået en smule farve i siderne.

Find ideer til fyld i pitabrød HER

Lav fx også små minipizzaer med disse pitabrød - find opskriften HER