Kender du dette.. Det er søndag aften, alle butikker har lukket og du konstaterer at du er løbet tør for rugbrød… De her rugbrøds boller redder mig hver gang.. De er lækre bløde, luftige og sprøde..
Ingredienser til ca. 20 stk…
10 gram gær – 5 dl vand – 1,5 tsk salt – 3 spsk olivenolie – 150 g havregryn – 150 g blandede kerner – 300 g groft rugmel. + ( 1 spsk olivenolie + ca. 1/2 dl sesamfrø skal ikke i dejen)
Sådan gør du:
Opløs gæren i koldt vand, tilsæt salt og olie. Rør det sammen med havregryn og kerner. Tilsæt ca. halvdelen af melet og rør godt sammen, tilsæt løbende mere mel. Dejen skal være våd og lidt sej at røre.
Sæt film over skålen og skålen i køleskabet, lad det hæve 8-10 timer eller natten over… Varm ovnen op til 230 grader imens smører du en bageplade med olivenolie og drysser godt med sesam frø så de dækker pladen godt, sæt bollerne på pladen med en ske.
Bag dem ved 230 grader (varmluft) i 8-10 minutter…
Bollerne er gode både som rugbrød med pålæg, gnaveboller og lignende.
Disse ser deilige ut! Denne oppskriften skal jeg prøve:) takk for masse fin inspirasjon !
Hilsen Silje
Hej Silje..
De smager rigtig dejligt også gode som gnave bolle til de mindste 🙂 tak for dine rosende ord
Kh Kaja
Tak for inspirationen. Jeg skal til og i gang med at lave lidt forskelligt til fryseren, som kan tages op til børnenes madpakker. Jeg tænkte på at lave nogle med hakket chokoladestykker i, som et sødt tilbehør i madpakkerne.
Jeg har lige et spørgsmål til opskriften. Når du skriver kerner, mener du så havdekerner, rygternes m.m. eller kan det også være solsikke, græskar, hørfrø m.m.?
Vh. Linda
Hej Linda
Du kan sagtens bruge andre slags kerner det er meget forskelligt hvad jeg bruger 🙂 god ide med chokoladestykkerne 🙂
[…] fandt en kanon opskrift på rugbrødsboller – og tilsatte selv lidt mørk chokolade, så nu behøver jeg ikke smutte forbi lagkagehuset, […]