Pålæg, er en ret dyr post på madbudgettet hvis man køber det hele i færdig form og er 4 personer i husstanden som os. I de perioder hvor min tid er for knap til, at lave de fleste ting selv der kan jeg hvert fald godt mærke det. Jeg går ind for 0-madspild, bruger simpelthen alt, groft sagt.
Skinkesalat smager helt fantastisk og er super nemt at lave selv. Har i f.x. fået kogt hamburryg eller skinke til aftensmaden, er der næsten altid et par skiver tilbage. Enten kan de komme på rugbrødet helt, eller laves til en super god skinkesalat. Det tager ikke mange minutter og er virkeligt det værd. Alternativt kan man bruge forskellige pålæg’s rester, skinketern eller lignende.
Jeg laver den mængde der svarer til ca. 2 gode skiver kogt hamburryg, har jeg en pålæg’s rest tager jeg også det med. Kommer kødet op i min blender og tilsætter 1 – 2 spsk skyr og 1 tsk. citronsaft. Andet skal der ikke til.
Madderne på billedet her er fra min datters madpakke (hun er lige knap 15 år). En skinkesalat mad med rødløg og karse. Samt en med avokado, let most ud, en smule citronsaft (for at holde farven) lidt salt og små cherry tomater. Det ser indbydende ud og så smager det altså bare lige den tand bedre.
Og lige denne dag var det altså med købe rugbrød 😉 – Ellers er det normalt dette hjemmebagte rugbrød børnene får med sig.
Laver du madpakker om morgenen eller aftenen. Jeg laver om aftenen da vi skal ud af døren kl 6.30. Og selvom jeg kommer citronsaft på en avocadomad (som jo smager fantastisk) så er den altid brun til middag næste dag
Hej Camilla når jeg smøre avokado mad som denne bliver det kun de dage jeg laver madpakke om morgnen, ellers giver jeg en halv avokado med som børnene / jeg selv så kan smøre ud på maden når vi skal spise, det fungere fint, men er selvfølgelig lidt mere besværligt _)
Super lækkert! Jeg putter dog altid en teske dijonsennep i(lige pt er min favorit den grove fra landmad i Roskilde) – det giver den lige et lille spark.
Det var også en god ide, det giver jo lige lidt mere smag 🙂