Nye madkasser, snackbox, det fineste legekøkken og julehygge

Nemt SolsikkeRugbrød uden surdej

_333Der er intet som nybagt rugbrød, så i dag skal i få opskriften på et af mine favorit rugbrød. Nemlig solsikke rugbrød. Det er uden surdej, det rækker min tålmodighed nemlig slet ikke til ;). Så nemt at lave og ingredienserne nogle der er nemme at komme til.

Til 1 stort rugbrød skal du bruge: 

  • 150 gram solsikkekerner
  • 1,5 dl kogende vand
  • 450 gram rugmel
  • 150 gram hvedemel
  • 2 tsk groft salt
  • 25 gram gær
  • 5 dl kærnemælk
  • 2 tsk. sirup (eller honning)
  • lidt vand og solsikkekerner til toppen. Samt brødform på 1,5 liter.

12965892_112887102450680_20534213_nFremgangsmåde:

  1. Put solsikkekernerne i en skål og hæld det kogende vand over, lad det stå for at trække i 30 minutter.
  2. Hæld kærnemælken i skålen og opløs gæret deri.
  3. Tilsæt alle andre ingredienser på nær rugmel og rør godt sammen. (Anbefaler at bruge røremaskine / alternativt kan du bruge el-pisker med kroge)
  4. Tilsæt rugmel lidt af gangen, ælt dejen rigtig godt med hænderne eller på maskine i 10-12 minutter.
  5. Kom dejen i form beklædt med bagepapir (1,5 liters).
  6. Pensel med vand og stik en gaffel helt i bund, rundt i hele dejen.
  7. Pynt evt. med solsikkekerner på toppen.
  8. Lad dejen hæve tildækket i ca. 3 timer.
  9. Bages i forvarmet ovn ved 160 grader (varmluft) i ca. 60 minutter.

Tag brødet ud af formen og lad det køle let ned 15-20 minutter, på rist inden du kommer det i en pose. Lad posen stå åben et par timer inden du lukker den helt.

Brødet kan fryses, så lav endeligt dobbelt portion. En dobbelt portion er den mængde der max. kan være i Kitchen Aid og Bosch Mum 5 køkkenmaskiner._222

***

bog om madpakker

Min bog sunde madpakker

udkom 31.07.2017 - køb den lige her


Følg bloggen på

Facebook - Instagram - Bloglovin

Fang mig på sundemadpakker@gmail.com

   

6 kommentarer

  • Camilla

    Hej – overvejer at bage dem i muffinsforme – men hvor lang tid skal de så mon have ??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sunde Madpakker

      Hej Camilla omkring 18-20 minutter vil jeg tro….
      Du kan ikke lave dem i papirsforme, for så vil de sidde fast i papiret, så det skal være metal (smurt) /silikone 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Jaobsen

    Det er bare super nemt og lækkert at bage sit eget brød med denne opskrift, så kan den jo varieres med forskellige frø, kerner, gryn osv. Jeg laver af 1 l. kærnemælk ad gangen, så bliver de skåret i halve og i fryseren. Så er der rugbrød til 14 dage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kan de bages som skolerugbrød? hvilken temperatur og hvor lang tid o ovnen?

    Se tekst ovenover

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sunde Madpakker

      Ja det skulle kunne fungere fint… tænker 170 grader i 15 min ca… hold løbende øje, måske lidt længere tid

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye madkasser, snackbox, det fineste legekøkken og julehygge