Min egen madpakke

Min egen madpakke #2 – Tapas frokost til madkassen

tapas til madkassen

Denne dejlige tapas frokost spiste jeg igår. Lækre salater, tapas pølse og et virkelig lækkert fuldkorns fladbrød. Tapas er jo oprindeligt spansk og stammer fra ordet tapar som betyder at dække. I gamle dage dækkede man sit glas med fx et stykke brød eller skinke, for at undgå de små insekter kom i glasset. Som årene er gået har det jo så udviklet sig. I dag er tapas en masse små retter hvor man enten får en enkelt som en lille appetitvækker, eller snupper en masse små retter og bruger det som et hovedmåltid.

Det hovedmåltid kan jo nemt være en lækker frokost, som den jeg fik. Når jeg tænker tapas, så er det ikke længere “bare” et stort udvalg af skinke, pølse og oste. Men det er alt hvad der kan serveres småt. Jo flere forskellige ting, jo større en oplevelse.

På min madpakke-tallerken her, er der små stykker pølse, broccoli/spidskål salat og tomatsalat/salsa, lidt babyspinat og et virkeligt lækkert stykke græsk fuldkorns fladbrød.

Broccoli salaten er lavet af:

Broccoli, spidskål, solsikkekerner, rosiner.

Tomatsalaten er lavet af:

Tomater, rødløg, agurk, peberfrugt alt sammen hakket virkelig fint.

Du finder en god opskrift på fladbrød lige her, men det jeg spiste denne gang var købt i netto. 4 store fladbrød for 10 kroner. Har ladet mig fortælle at de også har dem i både Føtex, fakta og Rema 1000.

Indlægget her hedder som i kan se “min egen madpakke……”  dette for at signalerer når madpakke ideen er særlig henvendt til teenagers og voksne.

I kan se den første madpakke i rækken her – og der vil komme mange flere… For jeg spiser sjældent det samme til frokost. Jeg vil de næste par måneder bruge lidt tid på at få inddelt alle tidligere madpakke indlæg her på bloggen i mere aldersbestemte kategorier. Således at i nemt kan finde madpakke ideer til henholdsvis, vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin, udskoling, teens og voksne. Når projekt opdeling er gennemført, siger jeg selvfølgelig til. Alt sammen gør jeg jo for, at det skal blive lettere for jer, for jo flere indlæg der kommer på bloggen, jo svære kan det også blive at finde lige præcis den ide, man husker at have set, men glemt hvor var.

Håber i får en fantastisk tirsdag.

 

 

***

bog om madpakker

Min bog sunde madpakker

udkom 31.07.2017 - køb den lige her


Følg bloggen på

Facebook - Instagram - Bloglovin

Fang mig på sundemadpakker@gmail.com

   

2 kommentarer

  • Virkelig kreativ madpakke, der ser meget lækker ud. Det er med at få tænkt ud af boksen, så det ikke altid bliver det samme. Tak for god inspiration.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sunde Madpakker

      Lige præcis, man kan nemt havne i den samme mølle hver dag 🙂 Selv tak, håber du kan finde en masse nye ideer her på siden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min egen madpakke