5 Trin Til En Sundere Livsstil Med Varigt Vægttab

Vanvittig gode gulerods/solsikke boller

opskrift gulerodsbollerI eftermiddags bagte jeg disse virkelig gode gulerods/solsikke boller. Som er et hit både som morgenbrød og som gnavebrød til formiddag/eftermiddag til alle aldre. Super dejlige at have med i madpakken fx til eftermiddagen.

Til ca. 15 boller skal du bruge :  

25 gram gær – 25 gram flydende margarine – 4 dl mini mælk – 1 æg – 1 tsk salt – ca. 750-800 gram hvedemel – 2 dl revet gulerod – 2 dl solsikkekerner + æg til pensling

Fremgangsmåde: 

Lun mælken og rør gæren ud deri, tilsæt flydende margarine og salt, samt halvdelen af melet. Rør dejen rigtig godt, (gerne på røremaskine) tilsæt gulerod og solsikkekerner samt ægget. Rør igen dejen rigtig godt og derefter tilføjer du lidt mel af gangen indtil du syntes dejen er passende, den skal være lidt våd / klistret så bliver den aller bedst. Ælt dejen et godt stykke tid, jo mere luft giver det til brødet.

Lad hæve 30-45 minutter, slå dejen ud på et melet bord og del dejen op i 15 stykker. Form kun bollerne let så ikke du presser luften ud af dem, de må gerne være lidt ujævne. lad efterhæve i ca. 15 minutter og pensel med æg. Giv dem 10-15 minutter ved 200 grader, du er ikke i tvivl når de er færdige, de får den fineste gyldne farve.

Lad dem afkøle og kom derefter i lufttæt opbevaring, men husk lige at spise en mens de stadig er lune 😉 Kan sagtens fryses også.

NB. Du kan til hver en tid skifte hvedemelet ud med andre typer af mel, men de bliver nu engang bedst med lyse mel typer. Spelt og Ølandshvede er også god til denne type brød. 
opskrift grove boller til madpakken

***

bog om madpakker

Min bog sunde madpakker

udkommer 31.07 - forudbestil den lige her


Følg bloggen på

Facebook - Instagram - Bloglovin

Fang mig på sundemadpakker@gmail.com

   

7 kommentarer

  • Christina

    Jeg kan Ikke lide gulerødder I brød, kan jeg erstatte dem med hørfrø feks.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sunde Madpakker

      Det skal helst være en anden slags grøntsag i lignende konsistens i stedet. Du kan også prøve med hørfrø, men jeg vil ikke garanterer for det færdige produkt, der er jo stor forskel på hvordan gulerod og hørfrø suger/giver væske 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Tænker en pastinak vil være godt i stedet. Den suger og og smagsneutral…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henry

    Så er de første boller klar til at komme i ovnen. De ser lækre ud og jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem. 😊
    Er det alm ovn på 200 gr?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sunde Madpakker

      Jeg bruger varmluft, men gør hvad du plejer det er nemt at se når de er færdige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    hvorfor er mine blevet så tunge 😕

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 Trin Til En Sundere Livsstil Med Varigt Vægttab