(Snart) slut med ferie og igang med madpakkerne

Ovnbagte falafler – sunde og børnevenlige

ovnbagte_falaflerVi elsker falafler herhjemme, vi bruger dem som alternativ til kødboller, som fyld i pitabrød, i madpakke wraps og meget andet. De kan også komme i madkassen med lidt tip til. Falalfer kan godt være lidt en videnskab og med rigtig mange ingredienser, som man ikke lige har stående i skabet, denne opskrift er både nem og med lettilgængelige ingredienser, lavet med en særdeles børnevenlig smag.

ingredienser_falafler

Til ca 10-12 stk skal du bruge:

  • 1 dåse kikærter
  • 1 håndfuld persille
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1/2  løg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk koriander
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 3-5 spsk. mel – skal de være glutenfri kan du bruge glutenfri havregryn i stedet.
  • Olie til pensling, du kan bruge helt almindelig madolie eller med smag

falalfer_opskriftSådan gør du: 

  1. Hæld vandet fra kikærterne og kom dem i en skål
  2. Skær løg og hvidløg i mindre stykker
  3. Kom alle ingredienser (undtaget mel) op i skålen
  4. Brug en stavblender, tilføj lidt mel af gangen til konsistensen er passende
  5. Form små kugler af dejen
  6. Pensel dem med olie
  7. Sæt på bageplade med bagepapir
  8. Bag i ovnen ved 200 grader – ca. 15 minutter til de er helt sprøde

Skulle din dej blive for svær at forme, kan du tilføje et par spsk. vand.

Falaflerne kan fryses, så du nemt kan tage det antal op du skal bruge, til fx en pitabrød til madpakken. Du kan også sagtens lave dem endnu mindre end jeg har gjort her, så er de nemmere for især børnene at styre i en pitabrød. Lav derfor gerne en dobbelt portion nu du er igang 🙂

***

bog om madpakker

Min bog sunde madpakker

udkom 31.07.2017 - køb den lige her


Følg bloggen på

Facebook - Instagram - Bloglovin

Fang mig på sundemadpakker@gmail.com

   

11 kommentarer

  • Christine

    Hej Kaja

    Jeg vil gerne prøve denne opskrift. Kan se at du skriver timian i opskriften med billedet viser oregano. Hvilken krydderi er korrekt?

    Mvh. Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Kaja,
    Hvor mange gr. tørrede kikærter skal man mon sætte til udblødning, hvis man ikke bruger dem på dåse? Helt sikkert en opskrift der skal prøves :₩

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sunde Madpakker

      Hej Malene

      Det er 250 g i drænet vægt der ca er i en dåse, håber det kan hjælpe 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Kan man lave “dejen” i forvejen- fx om morgenen og først forme og bage om aftenen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Tak for skøn hjemmeside.
    I stedet for mel kan bruges 50g ristede cashewnødder, hvis man vil eksperimentere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus

    Hejsa, jeg har lige prøvet at lave dem her. De smager rigtig godt, men dem jeg har lavet har slet ikke fået den gyldne farve som dine har. Jeg gav dem endda 18 minutter.
    Er det varmluft du har givet dem, eller normal ovn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sunde Madpakker

      Hej Rasmus, det kan være forskel på de olier vi hver i sær brugt, og varmluft er det jeg har brugt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(Snart) slut med ferie og igang med madpakkerne