Aftensmad på 20 minutter - One pot pasta med kylling

Fredags forkælelse – Mandel Cookies

cookiesJeg tror dette er min aller første opskrift her på bloggen som indeholder rigtig sukker, men en sjældengang er det altså bare det der er vejen frem (og nu er det jo fredag idag;)). Min yngste søn var sløj igår, og når man er det hjemme ved os, må man spise lige hvad man har lyst til, bare man spiser noget. Han ville have kage, men ingredienserne havde jeg ikke lige hjemme, så i stedet sprang jeg ud i denne opskrift som så mange gange før, super nemme cookies, som er færdige meget hurtige.

Faktisk er dette min grundopskrift på hurtige cookies, mandlerne var dagens overraskelses ingrediens, der kan nemlig komme hvad som helst i. Så har du chokolade, m & m’s, tørrede bær, eller andet så kom det i. Kun fantasien sætter grænser.

Til ca. 20 store cookies skal du bruge:

  • 130 g (hvede)mel
  • 130 g havregryn
  • 150 g (rør)sukker
  • 130 g smør eller flydende margarine
  • 1/2 tsk natron
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 stor håndfuld fyld af eget valg – i denne opskrift brugte jeg mandelsplitter

Fremgangsmåden:

  • Rør mel, havregryn og vaniljepulver sammen i en stor skål
  • Smelt smør i en gryde, tilføj sukker. Så snart sukkeret er “væk” kommer du natron i gryden, drejer rundt med en ske og skynder dig at tage det af varmen. Det må ikke nå at karamellisere.
  • Hæld smør/sukkermasse over dine tørre ingredienser og rør godt sammen, kan godt være du lige skal mase det sammen med hånden lidt også, syntes du det smuldre for meget så giv det lige en lille smule, smeltet smør mere.
  • Form 20 kugler af massen og sæt på en bageplade med bagepapir, med passende afstand (du kan også lave dem på 2 plader)
  • Sæt i forvarmet ovn ved 180 grader (varmluft), efter 2-3 minutter åbner du ovnen og trykker dine cookies flade med en spartel – efter yderligere 5-6 minutter i ovnen er de færdige.

Når du tager dem ud af ovnen er de meget bløde, lad dem afkøle helt på bagepladen før du smager på dem. Så er de nemlig helt sprøde.

Dejlig fredag til jer 🙂

***

bog om madpakker

Min bog sunde madpakker

udkom 31.07.2017 - køb den lige her


Følg bloggen på

Facebook - Instagram - Bloglovin

Fang mig på sundemadpakker@gmail.com

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aftensmad på 20 minutter - One pot pasta med kylling