Frøkiks

Den overskuelige madpakke

11836734_10153229373128800_732160169350926122_nMin generelle holdning til madpakker er at de skal indeholde “normalt mad” særligt når vi taler mindre børn. Det er nok ikke lige stedet at præsenterer dem for diverse sjældne specialiteter, som de ikke kender hjemmefra. Samtidigt mener jeg heller ikke at det fremmer børnenes lyst til madpakken hvis de dagligt skal møde mad der i, som er en udfordring at spise..

Et skolebarns madpakke skal være nem, særligt i de små klasser. De har simpelthen ikke tiden til avancerede retter. Det skal være madder og snacks som nemt kan smutte med i hånden ud på legepladsen. Så må der gerne være et par ting som man spiser stillesiddende, bare børnene selv er klar over hvordan madpakken er tiltænkt.

Denne madpakke er min yngstes (han er 5 år og er lige startet i 0. kl.) Han er vant til at få lidt af hvert med, sjældent er den ens 2 dage i træk. Han ved derfor også at klap sammen maden er til formiddag og pitabrødet til frokost timen – de grønne snacks kan han så spise når han har lyst. Ofte er der også en klap sammen med til eftermiddag og et ekstra stykke frugt, dette i en bøtte for sig.

På dage hvor jeg påtænker at give ham noget med han ikke kender så godt/eller noget helt nyt, da giver jeg ham det som smagsprøve aftenen forinden, så han ved hvad han går indtil og derved lettere kan vurderer hvad han spiser hvornår.

Til gengæld kan jeg eksperimenterer på livet løs til mine store børn der nu går i 6. og  8. Klasse 😉

11880316_10153229373733800_996343610779884652_nMadpakken indeholder:

1 klap sammen med levpostej – 1 pitabrød med salat, skinke, lidt bacon crisp og hjemmelavet dressing. 1 stykke agurk, 1 stykke frisk majs, 2 friske gulerødder samt 1 spyd med japanske vinbrombær (fra haven)

I kan finde min nemme opskrift på hjemmebagt pitabrød lige her 11825576_10153229373368800_6507395032695948721_n

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frøkiks