Sprød sandwich med champignon

Sprøde omeletter til madpakken på 5 minutter..

_018_002En ting jeg rigtig gerne vil udbrede ideen om, er at en lækker, varieret og sund madpakke ikke behøver tage mange minutter at lave. Derfor er det også sjældent opskrifterne herinde er særligt avanceret. Fordi jeg holder på, at jo mere simpelt det kan gøres jo flere vil blive inspireret til, at opgradere madpakkerne. Jeg gider ikke selv stå, aften eller morgen og lave meget avancerede ting, kan godt være det ser pænt og lækkert ud men en opskrift der tager 1 time at lave. Bare for at det skal i madpakken, det holder altså sjældent i min hverdag.  Kender i det ? 🙂

Jeg vil meget hellere bruge en time eller 2 på at lave lækkert aftensmad og altid en ekstra portion så der også er til madpakkerne, og bage et lækkert rugbrød, sandwich brød og lignende. Og der er jo faktisk rigtig mange lækre ting man kan lave på 5 minutter til madpakkerne, særligt med alle de rester man alligevel har i køleskabet.

I morges var det min 13 årige datter, der lavede madpakker til hende og lillebror på 11 år. Det tog hende max 10 minutter og de fik blandt andet ovenstående med begge to.

Det er en helt simpel omelet lavet på:  2 sammenpisket æg blandet med en lille håndfuld skinke skåret i små tern og en lille knips salt. Derefter hældes det bare på panden og får et par minutter på hver side i lidt olie/smør. 

Man kan putte hvad som helst i, det kunne også være reven hvidkål, gulerod, en rest kylling i små tern eller lignende. Spis dem enten som de er her hele, med lidt grønt og rugbrøds stave til. Eller skær omeletten ud og brug det til pålæg på brød. Man kan også skære selve omeletten ud i små tern og bruge i en salat med groft brød til. Muligheder er der mange af. 🙂_009_015

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød sandwich med champignon