Kiks er en af min hurtige favorit “to do” når børnene (eller jeg selv) er lidt lækker sulten, dels er det super nemt og så det hurtigt klaret at komme sukker trangen til livs, helt uden kunstigt tilsat sukker.
Næsten dagligt har børnene en eller anden type hjemmebagt kiks med til de lange dage i skolen, når de sidst på dagen er ved at gå lidt sukker kolde, og i den nye skole med dage helt til 15.35 så sker det altså ret ofte.
Ingredienser til 10-12 tranebær kiks
1 håndfuld Amo rugflager, 1 håndfuld Amo halve hvedekerner, 1/2 håndfuld sesam frø, 1/2 håndfuld græskarkerner, 4 spsk. hvede mel, 3 spsk god olie, 1/2 dl vand samt en håndfuld tranebær med jordbærsmag og en lille knips salt. Ingredienserne kan nemt varieres med hvad i lige har lyst til at putte i.
Fremgangsmåde:
Bland det hele godt sammen. Dejen må ikke blive for tør og heller ikke for våd, så sådan en mellemting så den er til at rulle ud men stadig fast så den ikke skiller for meget, så prøv dig evt. lidt frem. Rul det ud på bagepapir (fx imellem 2 stykker papir) derefter i ovnen ved 180 grader (varmluft) i ca. 8-9 minutter, de skal lige være sprøde i kanten og få en smule farve. Når de lige er kølet af et par minutter kan du knække dem i passende stykker.